Etiske Retningslinjer
I forhold til kunder
- Krav og forventninger fra kundens og Talentor Danmarks side defineres klart inden opgavens start, og aftaler bekræftes skriftligt af både klient og Talentor Danmark.
- Vi påtager os kun opgaver, som vi etisk kan forsvare, og hvor vi har den nødvendige kompetence til at løse dem med succes.
- Vore medarbejdere sikres kendskab og forståelse for vore forretningsprincipper, etiske retningslinier og værdisæt gennem et grundigt introduktionsforløb.
- Vore medarbejdere underskriver ved ansættelsen en fortrolighedserklæring, som blandt andet omhandler tavshedspligt om kunder og kandidater.
- Vi behandler alt fortroligt materiale udleveret fra kunder med komplet diskretion og materialet destrueres efter endt samarbejde
- Vi forpligter os til altid at være på forkant med udviklingen inden for vores forretningsområder således, at vi altid er i stand til at tilbyde den optimale løsning til vores kunder.
- Vi følger altid de aftalte off limit klausuler.
- Vores kunder er omfattet af en karensperiode, som sikrer, at vi ikke aktivt kontakter medarbejdere i virksomheden før efter 12 måneder efter senest afsluttede opgave - og aldrig kontakter egne placerede kandidater, så længe de er ansat i den pågældende virksomhed, hvor vi placerede kandidaten.
- Vi sikrer vores kunder et enestående indblik i vores arbejde gennem markedets bedste rapportering
- Vi følger altid en ansættelse op med et opfølgningsmøde, hvor vi taler med både kunde og kandidat for at sikre, at krav og forventninger er blevet indfriet tilfredsstillende for alle parter.
- Vi spørger altid både kunder og kandidater til deres oplevelser med at samarbejde, og vores kvalitetsudvalg foretager løbende procesforbedringer som følge heraf.
I forhold til kandidater
- Vi forpligter os til, at vi til enhver tid bekræfter modtagelsen af en ansøgning og til at informere kandidaten om forløbet i rekrutteringsprocessen.
- Forholdet mellem kandidat og konsulent er baseret på åbenhed, ærlighed og tillid.
- Referencer kontaktes kun efter forudgående tilladelse.
- Alle oplysninger vedrørende kandidater behandles fortroligt og anvendes kun ved den aktuelle opgave.
- Vi respekterer kandidatens krav om fortrolighed og sikrer, at der ikke opstår situationer, der kan skade kandidaten.
- Ved personanalyser gives altid personlig tilbagemelding, og kandidaten får mulighed for at diskutere analysens resultater med konsulenten.
- Vi behandler kandidater individuelt og med respekt og vil altid give en tilbagemelding på forløbet uanset om kandidaten tilbydes en aktuel stilling eller ej.
- Kandidater vi har mødt i forbindelse med en rekrutteringsproces vil altid få en mundtlig begrundet tilbagemelding
- Vi accepterer altid en kandidats tilbagekaldelse af en ansøgning uden nærmere forklaring.
Talentor Danmark følger i øvrigt Dansk Management Råds brachekodeks. Læs mere HER:
Print





